Mathias Bonsach Krogh

Mathias Bonsach Krogh
Født		4. okt. 1754[1][2] Vadsø kommune[1]
Død		2. sep. 1828[1][3] (73 år) Alstahaug kommune[1]
Beskjeftigelse		Prest, politiker
Embete		Stortingsrepresentant (stortingsperioden 1815–1817, Nordlands amt, 1815–1817) biskop i Hålogaland (1804–1828) sogneprest
Utdannet ved		Københavns Universitet
Barn		Jens Andreas Krogh
Nasjonalitet		Norge
Utmerkelser		Dannebrogordenen (1810)[1] Nordstjerneordenen (1815)[1]
Mathias Bonsach Krogh på Commons

Mathias Bonsach Krogh (født 4. oktober 1754 i Vadsø, død 2. september 1828 i Alstahaug) var en norsk geistlig og politiker.

Mathias var sønn av Troels Krog (1715–1803) og Else Marie Bonsach (1720–1793). Faren var fogd på Finnmarka. Mathias studerte i København, der han oppnådde teologisk embetseksamen i 1779. Han var sogneprest i Lenvik (ordinert i 1781), i Vågan (1788) samt i Ørland (1798), før han 6. januar 1804 ble utnevnt til den første biskop over Nordlandene og Finmarken, basert i Alstahaug, der han året etter ble utnevnt til sogneprest og således virket i to embeder frem til 1812. Dette året kjøpte han Belsvåg gård og etablerte den første nord-norske bispegård, der han ble boende frem til sin død. Etter hans bortgang ble bispesetet flyttet til Tromsø. Han forestod etableringen av et av landets første bibliotek (1811).

Politisk engasjement

Krogh var også nord-norsk politiker, og satt på Stortinget 1815–1816, der han arbeidet for det første brudd på Bergenskjøpmennenes monopol i Nordlandshandelen, da det ble gitt kjøpstadsrettigheter til Hundholmen (1816), som senere ble Bodø by. Han forfektet også et nord-norsk landvern. For sitt samfunnsengasjement, spesielt for fattigvesen og skolevesen, ble han tildelt den svenske Nordstjerneordenen (1815). Bonsak Krogh var også mottaker av Dannebrogordenen (1812). På Alstahaug kirkegård står støtten hans med inskripsjonen «..han efterlader sig verken Riigdom eller Uvenner». En byste av ham ble reist på gården Belsvåg i 1999, avduket av kongen og dronningen.

Bonsak Kroghs brev av 1815

I 1815 Skrev biskopen dette brevet ad etableringen av Hundholmen:

Forslag til Kiøbstad Anlæggelse i Nordlandene.

Nordlandenes Produktion, formentlig af Fiskeriene, er for nærværende Tid meget betydelig, og under gunstigere Omstændigheder kan den vorde end betydeligere. Skulde det da ikke synes at være et (...) savn for denne Provinds, at den på sin lange og vidt utstrakte Kyst ei eier en Kiøbstad. Dette finder man dog paa et meget kortere Strøg hyppigt i Norges sydligere egne. Til ubergneligt Tab for denne Provinds og maaske for hele Landet have den Indbyggere gjennom Århundrende seet sig nødt til med ubeqvemme Fartøyer under en Langsom indenskiærs Fart at beseile fjærne Kiæbstæder. Tør den ikke haabe at blive engang Løst fra denne Tvang, og at det lenge forgiæves ytrede Ønske om nu inden dens egne Grændser anlagt Kiøbstad ikke for mig skal tilbakestødes? (1) at Nordlandenes aarlige Tab ved summen deraf (2) af de betydelige Fordele, der ved at erholde samme tør lønne sig Og nok et Spørsmaal: Bør man giøre Begyndelse med dette Kiøbstads Anlæg, forinden det er blevet almindelig kundgjort i Riget, at dens riktelig skal anlægges, og hvor? Jeg ved ikke, om dette er skjedd med detunder forrige Regjerings udtædte Kongl. (...), at paa Hundholmen i Bodø fjerding i Saltens Fogderi skal dette Anlæg tage sin begyndelse, og hvor efter Grunden skal være udmaalt.
Ogsaa kan man vel ønske for saadan Kiøbstads virkelige Opkomst i fremtiden, at man ikke, som det skjedde ved Tromsøe, tilsæder enhver unden Forskud, Bønder, Skriverkarle, Kræmmere, Drenge o.a. at nedsætte sig som Kjøbmænd, Til ..., naar Kiøbstaden engang begynder at reise sig, saadanne bosætte sig, men ei til Kiøbmænd.
Paa Grund af overanførte indstiller da følgende Forslag: (1) At den kongelige Befaling, der byder at en Kiøbstad i Nordlandene skal anlægges, maa s'ttes i fuld Kraft, og denne Provinds altsaa ei saaledes som hidentil tivinges at handle alene eller formennleig paa Bergen. (2) Men førend dette skjer, Nordlandenes Gield til bergen opiøres paa den Maade som Retfærdighet og Billighed byder. (3) At saasnart dette er skjedd, samme offentlig kundgjiøres i riget, paa det at Lysthavere i denne Kiøbstad kan nedsette sig. (4) Skulde det i Fremtiden findes gavnligt at flere saadanne Kiøbsteder i denne Provinds bleve anlagde, dette da maate bevilges paa de stæder, hvor mand fandt det beleiligt.

CHRISTIANIA 16DE SEPTEMBER 1815 KROGH

Utgivelser

• Krogh, M.B. (1801). Til Freden, ved dens Dagglimt. [Trondhiem]. 
• Krogh, M.B. (1801). Om Kierlighed til Fædrenelandet: en Tale ved Anledning af den i Viklems Hovedkirke paa Ørelandet ophængte Midestavle, holden den 14de Søndag efter Trinitatis. Trondhiem: Stephanson. 
• Krogh, M.B. (1803). I Anledning af Trondhiems Indvaaneres Veldædighed. Trondhiem. 
• Krogh, M.B. (1803). Til Almuestanden i Tronhiems Amt i Anledning af den Kongelige Understøttelse. Tronhiem. 
• Krogh, M.B. (1804). Bønskrivt for mine Fattige. Trondhiem: Stephanson. 
• Krogh, M.B. (1807). Til Almuestanden i Nordlandene og Finmarken om Skolevæsenet og vore nye Kirkesange. Trondhiem. 
• Krogh, M.B. (1811). Om Taknemmelighed imod Regent og Stat: en Tale paa syvende Søndag efter Trefoldighed, i Anledning af den Nordlands Indvaanere givne Kongelige Understøttelse. Christiania: Trykt hos N. Wulfsberg. 
• Krogh, M.B. (1821). Bemærkninger, foranledigede ved den 100de § i Norges Riges Grundlov, samt Hs. Kongl. Majestæts naadigste Proposition om et Additament til Rigsacten. Christiania: Trykt i det Wulfsbergske Bogtrykkerie. 

Se alle digitaliserte bøker av M. B. Krogh hos Nasjonalbiblioteket

Referanser

Litteratur

• Terje Ellingsen, Mathias Krogh i Store norske leksikon.
• Hanne Vanderaas: Mathias Bonsach Krogh og Belsvåg gård i Alstadhaug, i Jørn Holme: De kom fra alle kanter - Eidsvollsmennene og deres hus, Cappelen Damm 2014, s. 482 - 483. ISBN 978-82-02-44564-5

Eksterne lenker

• (en) Mathias Bonsach Krogh – kategori av bilder, video eller lyd på Commons
• Artikkelen har ingen egenskaper for politikerdatabaser i Wikidata
• Bonsak Krogh til sine norske medborgere i anledning fedrelandets stilling den 23.07.1813